Velkommen til den nye hjemmeside

Velkommen til Dansk Selskab for Good Clinical Practice’s nye hjemmeside.

Brugerprofil

For at kunne tilmelde dig møder og kurser og ellers bruge den nye hjemmeside aktivt skal du først oprette en brugerprofil til siden.

En brugerprofil indeholder et valgfrit brugernavn, dit for- og efternavn og din e-mail. Endvidere angives type af medlemskab og der vælges et kodeord.

Når du har oprettet din brugerprofil og er logget ind, kan du, hvis dit firma eller du selv er medlem af selskabet, benytte dig af de muligheder den nye hjemmeside tilbyder, herunder som vanligt tilmelding til arrangementer.

Under din profil er det muligt at se en oversigt over arrangementer du er tilmeldt, at framelde sig et arrangement, og endelig benytte “medlemsforum” (se nedenfor).

Medlemsforum

En brugerprofil giver adgang til “medlemsforum”, som vi håber kan være til hjælp, hvis du har spørgsmål eller emner til diskussion, som andre kan hjælpe med at svare på – eller hvis du vil dele links, nyheder eller anden viden.

Det er medlemmernes forum, dvs. også medlemmerne selv, der opretter emner til diskussion, stiller spørgsmål samt besvarer de indlæg, der lægges op. Bestyrelsen tager derfor ikke ansvar for indholdet af medlemsforum – ej heller er bestyrelsen ansvarlig for at besvare indlæg og spørgsmål.

Vi håber, at I synes godt om resultatet af hjemmesiden og vil benytte jer af de muligheder den giver.